Hvis du er i staten Arizona eller Nevada, vil du nok have stødt på turistattraktionen Hoover Dam. Hoover Dam er egentlig en funktionel bygning der producerer strøm (2.048 MW) til Nevada, Arizona og det sydlige Californien – faktisk så meget strøm, at det ca. er dobbelt så meget som Asnæsværket (1.057 MW) i Danmark.
Hoover Dam ligger lige midt i mellem staten Nevada og staten Arizona. Den blev påbegyndt bygget i 1931 og færdig i 1936. Dæmningen er opkaldt efter den amerikanske præsident Herbert Hoover og efter et kortvarigt navneskift til Boulder Dam, har den fået sit oprindelige navn tilbage.
Hvis du tænker at en produktion af strøm ikke lige er dig, kan du nyde de flotte scener som naturen og landskabet sætter ved Hoover Dam. Derudover er Hoover Dam et imponerende ingeniørarbejde, der med sine 221 meter i højden skaber verdens største kunstige søer i verden, Lake Mead.
Som mange andre byggerier på daværende tidspunkt, skete der desværre 112 dødsfald + 42 dødsfald som ikke officielt er registreret som arbejdsrelaterede ulykker – men i virkeligheden skyldes det nok kulilteforgiftning fra maskiner i tunnelerne under byggeriet. Alle byggeriets dødsfald er mindet med et stort mindsmærke på den ene side af dæmningen.
Du har mulighed for at komme på guidede ture rundt på konstruktionen, men efter terrorangrebet 9/11 er stedet blevet mere aflukket af frygt for angreb eller sabotage på strømproduktionen.
Mere information
Hoover Dam (https://www.usbr.gov/lc/hooverdam/)