Hvert år bliver Vejle lystbådehavn omdannet til en kæmpe festplads for både børn og voksne. Vejle ligger efter egen mening et helt ideelt sted til at omfavne både by og natur. Byen ligger helt ned til vandet og på hver side snor der sig skovarealer op lands kløften der danner Vejle Fjord. Det giver byen mulighed for at anvende de naturskønne omgivelser til at samle borgerne og skabe oplevelser og liv.
Havnen som centrum
Vejle Fjordfestival (tidl. Vild Med Vand) bruger Vejle lystbådehavn som omdrejningspunkt for alle de aktiviteter der foregår hen over weekenden. Da Vild med Vand de første år blev afholdt, var det kun en enkelt dag der var aktiviteter, men arrangementet blev så stor en success for både besøgende og virksomheder at Vejle Kommune i 2018 udvidede med 1 dag ekstra.
Parkeringspladsen inden restaurant Remouladen og hele vejen ud til enden af molen er der forskellige oplevelser for alle, hele dagen. Vejle Fjordfestival hylder alle aktiviteter hvor der indgår vand som element og hylder muligheden for at lave oplevelser tæt på vandet. Derfor er der også en masse aktiviteter, hvor de forskellige klubber og foreninger stillet op og viser deres sport frem. Du kan f.eks. komme ud at ro i kajak, få en tur i en optimistjolle, komme med det gamle sejlskib Martha ud i Vejle Fjord.
Motor Mille og gamle biler
Vejle Fjordfestival er et super godt event til børnefamilier med børn fra 2 år. På scenen, der i denne sammenhæng bliver kaldt Fjordscenen er der som regel optræden med en kendt figur fra DR Ramasjang eller en aktuel musiker. Der har bl.a. været Onkel Reje, Sebastian Klein og Motor Mille, som alle får fuld opmærksomhed fra børnene og fanger dem med det samme.
Ud langs den lange mole bliver der i løbet af formiddagen fyldt op med gamle klassiske biler, som kan få smilet frem hos både far og søn, men mor og datter besøger fjordmarkedet eller ser seneste designs på Upcomers marked.
Vær aktiv ved vandet
Programmet til Vejle Fjordfestival indeholder også en masse muligheder for at blive en aktiv del af arrangementet. Der er fyldt med workshops som giver der ny viden om den natur og fjord som Vejle omkranses af. Hvis du ikke lige er til at “spise din fjord” eller hvordan du etablerer din egen skovhave, kan du se gadeteater eller høre De Lystige Sømænd.
Sulten stilles
På parkeringspladsen er der opstillet flere foodtrucks der kan mætte alle og kan give dig lidt af hvert. Derudover kan du også få bord på restaurant Remouladen – begge spisemuligheder giver dig den bedste udsigt til Vejle Fjord og til det liv der er dernede.
Vejle Fjordfestival i den kommende weekend (24.+25. august 2019). Sæt kryds i kalenderen og få en god oplevelse til dig selv og din familie.
Læs mere på http://vejlefjordfestival.dk