Bologna er ren gastronomi

ITALIEN

Den italienske by Bologna er en by der I særklasse byder på gastronomi og en sand perle af italienske små gader og kaffebarer. Bologna har også andre ting at byde på, men Bologna er virkelig kendt for ikke at være kendt blandt besøgte byer i Norditalien. Bologna er ofte en by som folk ikke vælger under deres ferie i Norditalien, men det er faktisk synd. For byen er helt klart et besøg værd og kan sagtens kombineres med et besøg på f.eks. Ferrari museet i Maranello.

Bologna er en by lidt større (400.000 indbyggere) end Aarhus og har et stort universitet – endda Europas ældste. Vi ankom til byen efter at have besøgt Ferrari museet i Maranello tidligere på dagen. Det passede med at vi ankom i rette tid til at komme ud at spise med vores søn, inden han blev alt for træt. Heldigvis skal du ikke gå langt før der er masser af restauranter og små cafeer, hvor du kan få noget godt at spise inde i byen. Den første aften havde vi desværre en lejlighed, som lå et godt stykke væk fra byen, så der var ikke så mange spisesteder.

Da vi først kom ind til centrum i Bologna, åbnede der sig en helt ny oplevelse af byen. Alle steder i byen var der fyldt med små spisesteder, moderne restauranter, vinbarer og kaffebarer. Hen mod aftenen begyndte støjen at dæmpe sig og blev erstattet af en summen af mennesker der var begyndt at finde hen mod spisestederne med venner og familie. Det er ikke uden grund byen også bliver kaldt “la grassa” – fedtet!

Det skal du se

Dagen efter vores ankomst, fik vi pakket sammen. Vi tog ind til byen for at parkerer bilen og bruge tiden på at få set seværdighederne. Vi havde kun 1 hel dag til at se byen, vi fik planlagt de få steder vi kunne nå at besøge:

Due Torri – 2 tvillingetårne som læner sig hver sin vej. Midt I Bologna står de 2 tårne, som ligesom det skæve tårn i Pisa, ligner et par tårne der kan vælte hvert andet øjeblik. Det højeste tårn er 97 meter og det mindre tårn er 48 meter højt. Det er muligt at komme op i det ene tårn via trapper. Hvorfor Bologna har været dækket af tårne som disse for lang tid siden, ved man endnu ikke.

Piazza Maggiore – Bolognas største plads, der er omkranset af kirker, mindre torve og administrative bygninger.

San Petronio Basilica – Kirken som er Bolognas primære kirke, ligger lige ved Piazza Maggiore og er iøvrigt verdens største kirke bygget af mursten.

Santo Stefano – Kirken ligger ved Piazza Santo Stefano, som er en hyggelig plads med mange kaffebarer og små hyggelige kroge man kan nyde eftermiddagssolen I. Kirken er speciel da den indeholder 7 kirker I én – hver med deres specielle indretning.

Spisesteder – Bologna emmer af mange hyggelige spisesteder. Du bør give dig selv lov til at pendle rundt mellem spisestederne for at afprøve de mange italienske lokale retter, serveret på en ny måde.

Boghandlere – Universitetet har også lagt navn til byens andet øgenavn “la dotta” – de lærde. Det gør også byen i dag har et livligt og inspirerende kulturliv og byen er fyldt med boghandlere.

Arkader giver billige boliger

Rundt i hele byen er der bygget arkader over fortovene. Det skaber en hyggelig stemning og mulighed for lidt skygge midt I den italienske middagssol. Men årsagen til at fortovene i sin tid blev overdækket, skal findes et helt andet sted end skygge og hygge. Det viser sig nemlig at der for mange år siden da man byggede bygningerne i Bologna og der var boligmangel grundet universitet, at der var ikke så meget skat på boliger fra 1. sal. Derfor lod man fortovet overdække for at spare penge på boligbyggeriet.

Men idag er de overdækkede fortove med til at skabe en særdeles hyggelig stemning i byen. Der er flere steder hvor der er åbnet små kaffebarer, så du i en let brise og skygge kan nyde din espresso.

Overnatning

Vi havde booket vores overnatninger via Airbnb og det fungerede rigtig fint begge steder vi boede. Den første overnatning havde vi en lejlighed lidt uden for centrum. Den anden lejlighed lå cirka 10 minutters gang fra centrum, mange spisesteder og de seværdigheder der er i byen. Begge overnatninger gav vi omkring 500-600 kroner for pr. nat. Hvis vi skal anbefale én af de 2 lejlighed, må det blive den sidste vi boede i. Den var godt indrettet, ret ny og lå perfekt til at se Bologna.

Lejligheden ligger på “Via Miramonte 24” og udlejes af Massimo.

Bologna har efter min mening en perfekt størelse til et 3-4 dages ophold. Du finder masser af gastronomi, en hyggelig bymidte og du kan komme dertil relativt billigt med fly fra Danmark.

OBS! I alle byer i Italien har de ofte miljøzoner de kalder “Zona Traffico Limitato”. Hvis du ikke har tilladelse til at køre ind i zonen, vil din nummerplade blive registreret og du vil herefter modtage en bøde fra det italienske politi. Læs mere om zonen hos FDM. (https://fdm.dk/alt-om-biler/kor-selv-ferie/regler-udlandet/miljozoner-italien)

Klik her og bliv inspireret, @modnorddk

Det vil være fantastisk, hvis du vil følge min profil. Der er fyldt med oplevelser, rejser, god mad, gadgets og små hverdagshistorier.

KOMMENTARER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Del blogindlæg

OM MIG

Jeg hedder Mads, er far til 2 drenge – og gift med fantastiske Helle. Jeg elsker at opleve, på alle måder, sammen med min familie. Det skal være sjovt og afslappet og med den tilgang skriver jeg om kreative indslag, rejser, gør-det-selv projekter, ærlige anmeldelser… Og ja, alt muligt andet som jeg begejstret vil dele her.

Mit navn er Mads – Hyggeligt du er med 🙂

Leder du efter noget?

Gi’r du en kop?

Du kan støtte min blog og mig med en kop dejlig kaffe til de mørke timer, når bloggen skal holdes kørende. Klik på det direkte link til MobilePay 🙂

Nyhedsbrev

Få oplevelser, indspark fra hverdagen og brugbare guides, direkte i din indbakke?

Flere indlæg
Instagram