Highway 1 (HW1) er den smukke rute fra San Francisco i nord til Dana Point, lige syd for Los Angeles. Den er i alt 1.036 kilometer lang og fyldt med hyggelige små kystbyer.
Vi startede vores tur på Highway 1 ved San Francisco og kørte sydpå og vi skulle ende i Los Angeles. Det kan være svært ikke nyde den maleriske udsigt mod Stillehavet eller blive betaget af naturen, som indeholde alle elementer – solskin, blæsevejr, havets brusen og skarpe klipper som indeholder et rigt dyreliv.
Vi havde desværre en del timer på turen hvor vejret var gråt og lidt kedeligt. Men vi kunne stadig nyde udsigten ned langs den Californiske kyst. Efter at have kørt nogle timer kommer vi ned mod Bixby Creek Bridge som er en højbro, mellem 2 klippesider på Highway 1. Ved broen er der en helt unik mulighede for at nyde udsigten et langt stykke ned langskysten og se Highway 1 sno sig ind imellem klipper og kystlinje.
Vild natur
Videre sydpå af Highway 1 er der imponerende meget flot natur at se på og de små kystbyer myldre frem. En af de byer, eller det er egentlig ikke en by, men et område der endnu ikke er beboet. Området der strækker sig over ca. 117 kilometer hedder Big Sur. Big Sur var I 60’erne en magnet for kultureliten, kunstnere og hippier og har du lyst til en overnatning i området, skal du være forberedt på at betale en høj pris – området er ekstremt populært og du skal huske at booke hjemmefra.
Efter en lang dag på Highway 1, var det tid til overnatning og vi gjorde holdt i den spanske by Saint Luis Obispo. SLO som den også kaldes er en af de ældste byer i Californien. Udover at være grundlagt af den spanske Franciscan Junípero Serra, er byen også hjemby for det polytekniske universitet i Californien. Byen har ca. 45.000 indbyggere, hvor der på universitet er ca. 20.900 studerende tilknyttet.
Det danske USA
Vi fik ikke set meget af byen, for turen skulle fortsætte sydpå. Vi fik bilen ud på Highwayt 1 igen og næste stop på ruten var en by, hvor de fleste gadenavne og butikker klinger på et velkendt sprog – nemlig dansk. Det er selvfølgelig byen Solvang vi var kommet til. Her er der alle steder i byen referencer til det danske sprog eller Danmark og alt hvad det indebærer. Der “danske” bagerier, bindingsværkshuse, bondegårde og kopiere af Dybbøl Kirke og runde tårn. Den bliver i USA også kaldt “Danish Capital of America” og har i dag ca. 5.200 indbyggere.
Solvang blev i 1911 oprettet af nogle danske lærerer og har den i dag stadig mange islæt og fobindelser til Danmark. Solvang ligger i Santa Barbara County og netop Santa Barbara var vores næste stop på turen. Byen er ligesom mange andre byer i Californien etableret af de spanske immigranter der kom til landet. Santa Barbara er opbygget af en masse bygninger inspireret af den spanske byggestil og som den amerikanske rivierra er byen værd at bruge nogle timer i. Gå på opdagelse blandt de mange spændende bygninger, heriblandt Santa Barbara County Courthouse eller Our Lady of Sorrows Church.
Highway 1 giver dig mere
Highway 1 er en god måde at komme fra nord til syd og samtidig nyde den flotte natur – i stedet for bare at tage den 10 sporede motorvej lidt længere inde i landet. Highway 1 giver dig mulighed for at se endnu mere af Californien på en afslappende måde. Så sæt tid af i din planlægning og vælg nogle steder ud du vil se langs vestkysten – det er også en god anledning til at komme ud og får rørt dig lidt under kørslen.
Tip: Du skal være opmærksom på at Highway 1 kan være spærret, grundet jordskred eller om vinteren pga. Vejret. Undersøg derfor på forhånd om vejen er farbar hele vejen eller om du skal på alternative ruter.
Mere infomation
Highway 1 (http://www.dot.ca.gov/)